Søren Hansen er med en runde i 71 slag - et slag under banens par - bedste dansker efter første dag i Abu Dhabi Golf Championship i De Forenede Arabiske Emirater.
Svenskerne Johan Edfors og Mikael Lundberg deler førstepladsen efter runder i 66 slag.
Det er dog langt fra alle, der har nået at spille første runde færdig, da tung regn tvang golfspillerne til at søge ly i flere timer.
Anders Hansen skal spille de sidste seks huller af første runde færdig fredag. Han ligger i øjeblikket på en delt 27. plads.
Søren Kjeldsen, Mads Vibe-Hastrup og Thomas Bjørn har alle spillet runden færdig og ligger i den tunge ende af feltet.