Danskere, som har overlevet en blodprop i hjertet, har en forhøjet risiko for at tage deres eget liv.
Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, skriver Berlingske Tidende.
Det ser allerværst ud i den første måned efter blodproppen, hvor risikoen ligger 3,5 højere end normalt niveau, lyder det.
"Vi ved, at mange hjertepatienter lider af angst og depression, så det er måske ikke helt overraskende, at det hos nogle fører til selvmord," siger læge ph.d.-studerende Karen Kjær.
Hjertepatienter, som tidligere har haft en psykiatrisk diagnose, skal virkeligt passe på efter en blodprop: De har en 64 gange forhøjet risiko for at begå selvmord.
"De nye tal om øget risiko for selvmord viser endnu en gang, at rehabilitering er en livsvigtig del af behandlingen," siger overlæge Peter Clemmesen, formand for Hjerteforeningen.
Hvert år tager 600 danskere deres liv.