Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Flere end 20.000 sygedage i Aarhus. 8% af de såkaldte tidlige dødstilfælde. På et år.

Det var konklusionen i et studie fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i 2017, der påviste betydningen af luftforureningen for folkesundheden i landets næststørste by.

Brændeovne. Stearinlys. Morgentrafikken i storbyer. Indeklima. Åbne eller lukkede vinduer. Det skorter ikke på omtaler i medierne om, hvordan luftens kvalitet indvirker på sundhed og velvære. Det samme inden for videnskaben, hvor det er ganske velbeskrevet, hvordan mennesker påvirkes af partikelforurening og kvælstof-oxider (NOx) fra bl.a. trafik og industri i storbyer. Det gælder også for vores forståelse af, hvordan de skadelige stoffer bevæger sig rundt i vore miljøer.

Men alt det er blot en side af sagen; for der er et markant hul i vores forståelse: vi kan ikke besvare, hvorfor og hvordan vi fysiologisk set bliver syge. Kan vi begynde at skabe indsigt i den type parametre, kan der vise sig muligheder i at dæmme op for konsekvenserne på sigt.

Forskningscenteret BERTHA, Big Data Centre for Environment and Health, på Aarhus Universitet forsøger nu at påbegynde et forskningsprojekt, der vil eftersøge specifikke og sensitive biomarkører i blodprøver fra landets bloddonorer.

"Denne kobling er ikke skabt før, men vi er i en helt unik position til at tage de første skridt i BERTHA. Vores mål er at skabe et bredt og præcist panel af biomarkører, der viser hvordan vi påvirkes af luftforurening, så vi på sigt kan monitorere direkte effekter på folkesundheden. Forhåbningen er at vi i fremtiden vil kunne identificere sygdomsdannelse tidligere, og lave forebyggende tiltag i tide," forklarer professor Christian Erikstrup, der er leder for projektet.

En vidensbank uden lige
Biomarkører er en fællesbetegnelse for stoffer, der kan måles i vores blod for eksempel. Mange skadelige udefrakommende påvirkninger vil ændre processer i vores krop, som kan måles i vores blod. De stoffer fortæller noget om vores specifikke sundhedstilstand, og kan blandt andet indikere risiko for hjertekarsygdomme, sukkersyge, infektioner, betændelsestilstande eller cancerdannelse i et individ.

Det er derfor, biomarkører er fokuspunktet for BERTHA-gruppens arbejde, der skal undersøge om det at være udsat for luftforurening, giver målbare ændringer i markørerne for betændelsestilstande. Det skal give bedre forståelse for kausalitet mellem forureningens virkning på kroppen og på de mekanismer, der leder til sygdom.

"Hvis vi kan finde sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og betændelsestilstand målt i en blodprøve hos ellers helt raske mennesker kan det give ny viden om, hvordan forurening påvirker vores krop." siger Christian Erikstrup;

"Der findes lignende tilgange i projekter fra fx. Fjernøsten, hvor man har påvist mulige sammenhænge mellem visse biomarkører og forureningsniveauer. Alene det enorme forureningsniveau, der findes nogle steder i verden, gør at resultater ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. Grundet det store arbejde hos AU-professorerne Ole Hertel og Carsten Bøcker har vi i Danmark nu en meget detaljeret viden om luftforureningsniveauerne på forskellige tidspunkter overalt i landet. Sammen med mulighederne for at måle biomarkører blandt bloddonorer gør det studiet helt unikt."

Tanken er at foretage målinger af et bredt udsnit af biologiske markører fra biobanken i Det Danske Bloddonorstudie (DBDS). Med prøver fra biobanken kan der foretages målinger fra donorer over hele landet, og målinger fra de samme donorer på tidspunkter med forskellig luftforurening.

Den rene indsigt
Op mod 110.000 donorer mellem 18 og 67 år deltager i Det Danske Bloddonorstudie. Her er der indsamlet blodprøver og hver donor har besvaret en række spørgsmål om sundhedstilstand, livstil osv., der kan skabe et solidt grundlag til det arbejde, forskergruppen gerne vil initiere.

Med prøverne fra DBDS er der data fra hele landet, og mulighed for at man kan lave nye målinger med de samme donorer på tidspunkter med forskellig luftforurening.

"Bloddonorer er på mange måder det perfekte udgangspunkt, da deres sundhedstilstand skal være god for at blive accepteret som donor. Det giver et godt udgangspunkt for at finde frem til påvirkningen af luftforurening på en sund baggrund." siger Christian Erikstrup.

Et sigtepunkt for arbejdet findes i de såkaldte cytokiner: proteiner, der fungerer som en slags sendebud for kroppens immunforsvar, og hvis tilstedeværelse i en persons blod indikerer en mulig inflammation i kroppen. Hos en donor vil dette niveau forventes at være lavt, og en stigning i niveauet vil kunne være tegn på, at der er sker en reaktion på en eksponering.

Kombinationen med DBDS og indsamlet viden fra andre dele af forskningscenteret BERTHA omkring luftforureningens geografiske placering og tidslige udstrækning vil således kunne skabe en begyndende forståelse og monitorering af luftforureningseffekterne på folkesundheden ud fra devisen, at kan man se en udvikling i bloddonorernes prøver et sted på et tidspunkt med forhøjet forurening, vil det kunne ses i prøverne, og give ny viden om den udledte effekt.

"Igennem vores liv bliver vi mødt af forskellige påvirkninger, der kan være gode eller dårlige for vores sundhed. Vores håb er at kunne se på det levede liv, og udlede værdifuld viden om påvirkningernes betydning for vores sundhed. Vi glæder os til at påbegynde arbejdet når de påkrævede godkendelser er på plads," siger Christian Erikstrup.

Kontakt:

Klinisk professor Christian Erikstrup, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Telefon: 3059 5085 Email: erikstrup@clin.au.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: