Narkokrigen fortsætter i gaderne i Jamaicas hovedstad, og dødstallet efter optøjer og gadekampe er nu oppe på mindst 27.
En stor del af de dræbte er civile, der ikke har noget at gøre med hverken stoffer eller kriminalitet, skriver BBC.
Det er narkobaronen Christopher "Dudus" Coke, der har resulteret i voldsomme optøjer, brande og skyderier i hovedstaden Kingston.
Dudus er nemlig leder af banden Shower Posse, som har et omfattende kriminelt netværk i USA. Og netop nu står narkobossen over for en høring, der skal afgøre, om han skal udleveres til retsforfølgende USA i en sag om våbensmugling og handel med narko.
Men en stor gruppe ludfattige beboere i Tivoli Gardens-kvarteret i Kingston opfatter mere Dudus som en folkehelt end en kriminel - og derfor kæmper de mod politiet, der forsøger at fange Dudus.
Både helikoptere og soldater har været sat ind for at anholde narkochefen, men indtil videre har de ikke kunnet finde ham.
Der er stadig undtagelsestilstand i den jamaicanske hovedstad.