De nåede nærmest lige hjem fra OL i Frankrig til en fyreseddel.
Discovery har fyret 12 ud af 20 medarbejdere og blandt de afskedigede er studievært Mette Cornelius.
Det fortæller bold.dk.
- Jeg kan bekræfte, jeg er blevet fritstillet. Derudover har jeg ingen kommentarer, siger Mette Cornelius til mediet, der også fortæller om baggrunden for den voldsomme fyringsrunde.
Fyringerne er nemlig en konsekvens af, at Discovery har meldt sig ud af rettighedsmarkedet for sport de senere år, skriver bold.dk.
Discovery har ikke længere rettighederne til eksempelvis Premier League, Europa League, Conference League eller Superligaen.
Som Bold erfarer det, så lukker Discovery totalt ned for lokaliteterne i Mileparken i Skovlunde, hvor produktionen har foregået.
Det resterende personale flytter til hovedkontoret på HC Andersen Boulevard.