Det var kærlighed ved første blik, da Jennifer Lopez mødte et sæt etiopiske tvillinger under indspilningerne til filmen "Du kan vente dig".
Nu indrømmer sangerinden, at mødet med baby-tvillingerne har ændret hendes syn på adoption. Det skriver hjemmesiden Female First.
"American Idol"-dommeren har allerede ét sæt tvillinger - nemlig sine egne børn, Max og Emme, der er fire år gamle. Dem har hun sammen med eks-manden Marc Anthony.
- Det er sjovt, fordi før filmen har jeg aldrig rigtig tænkt over at adoptere. Jeg har bare altid ville have mine egne børn, og jeg har været så fokuseret på det, fordi det har taget mig et stykke tid at få mine egne, fortæller Lopez til avisen Daily Mirror.
Efter mødet med film-tvillingerne, der er blevet adopteret fra Etiopien, vil hun ikke afvise, at hun med tiden kunne finde på at adoptere et barn.
- Det er en smuk, uselvisk handling fuld af kærlighed, og så tænker jeg; "Okay, jeg forstår følelserne, jeg forstår dét". Jeg var tæt på at tage babyerne med hjem. Jeg blev så forelsket i dem, indrømmer Lopez.
Lige nu har sangerinden, der i øjeblikket dater danseren Casper Smart, dog nok at se til med sine egne to børn.
- Adoption ville være en velsignelse, men lige nu er jeg fokuseret på at gøre det rigtige med mine egne to. Jeg har virkelig mine hænder fulde, forklarer Lopez.