Ejendomsmæglere er utroværdige, mener næsten to ud af tre danskere. Selv mener ejendomsmæglerne gerne noget andet, og nogle gange bliver de simpelthen nødt til at være troværdige for overhovedet at få solgt noget.

Kurt Strøm fra Læsø hører til i den kategori. Han er Læsø-dreng, fraflytter og har nu overtaget handel med huse og sommerhuse på Læsø. Han kender de fleste af indbyggerne på øen, og de kender ham. Stoler de ikke på ham, sælger han ikke noget. Sådan er det i et øsamfund med »2.026 eller 2.024 indbyggere«, som Kurt selv formulerer det.

Ikke slå dyr ihjel

Over en halv time viser instruktør Jens Lindberg en dag i ejendomsmægler Kurt Strøms liv på Læsø. Der bliver ikke solgt mange huse, men til gengæld møder man beboerne på øen og hører om livet i et udkantssamfund, hvor fraflytningen uden tvivl er større end tilflytningen. Og hvor indbyggertallet om sommeren stiger til 10.000 og 15. august igen falder, når turisterne tager hjem.

Tempoet på Læsø er sindrigt, himlen er blå som Kurt Strøms skjorte, og kodeordet for samtalen mellem fotografen og Kurt er jysk besindighed.

Kurt Strøm er søn af slagter Finn Strøm, men valgte ikke at gå i faderens fodspor.

»Jeg tror, det kom af, at jeg som barn var med til at slagte og skulle holde dyrene. Det kunne jeg ikke lide – at slå dyr ihjel. Det var nok begrundelsen for, at jeg ikke blev slagter,« siger Kurt, imens han kører rundt på øen og vinker til de folk, han kommer forbi.

Fugleinteresseret

»Dem, vi kender, siger vi dav til,« er svaret, da fotografen spørger, om Kurt vinker til alle, han kommer forbi.

Kurt Strøm holder af sin ø og vil gerne have familien med fra Frederikshavn tilbage til Læsø en dag. Så vil han bo i samme by som faderen og nyde den natur, som han holder så meget af. Når han viser sommerhuse frem, tager han flere billeder af naturen end af husene og lytter efter, hvilke fugle der synger.

»Jeg tror, det er en grønirisk. Det er sanglærken, der synger. Der bor svaler ved det her sommerhus,« som han siger.

Som ung knægt samlede Kurt mågeæg sammen med de andre drenge og solgte dem for 10 øre stykket til den lokale bager. Nu er der ikke mange børn tilbage, og hvis Kurt bestemte på Læsø, så skulle der helt sikkert være flere, som blev boende på øen og ikke bare brugte den som ferieparadis.

En Opel Rekord

Når det er fyraften, kører Kurt Strøm ofte forbi faderen. Så spiser de is fra fryseren, drikker kaffe og taler om vejret. Mange gange kører de en aftentur i faderens originale Opel Rekord fra 1972. Faderen er rask og rørig, men blind, så det er Kurt Strøm, der fortæller, hvad de kommer forbi på turen.

»Det er lidt overskyet, men lyset kommer flot ned gennem skyerne.« Eller: »Det var en af dine hjemmehjælpere, vi kom forbi der.«

Mellem iagttagelser og snak om de forbedrede veje på Læsø er der stille mellem far og søn. Indtil faderen gætter, hvor på øen de befinder sig, og tilfreds mumler:

»Jah, jah. Joh, joh.«