Godt nok var Usain Bolt suveræn i mændenes 100 meter søndag aften.
Men hans landsmand og sølvvinderen i samme disciplin, Yohan Blake, er klar til at tage udfordringen op mod Bolt igen de kommende dage ved OL i London.
- Jeg er ikke færdig endnu. Jeg har 200 meter, 4 x 100 meter og måske 4 x 400 meter, siger Blake.
- Vi har 200 meteren lige rundt om hjørnet. Jeg tror, det bliver et interessant løb, fortsætter jamaicaneren.
Han er regerende verdensmester på de 100 meter, men her var der heller ingen Bolt at slå, da OL-vinderen i finalen blev diskvalificeret på grund af en tyvstart.
Ved de jamaicanske udtagelsesstævner til OL slog Blake også Bolt, men ved OL var Bolt den klare vinder, da han løb i olympisk rekordtid 9,63 sekunder.
- Usain har rutine på dette niveau, og han ved, hvad det kræver. Han er den hurtigste mand i verden, siger 22-årige Blake, som dog er tilfreds med sin medalje.
- Det er mit første OL, og jeg fik en sølvmedalje. Hvad mere kan man bede om? At være den næsthurtigste mand i verden efter Bolt er en ære, fortæller Blake.
På 200 meteren må han dog igen indtage rollen som underdog. Også her er Bolt nemlig indehaver af verdensrekorden, mens Blake er den andenhurtigste mand nogensinde på den distance.
De indledende heat i 200 meter-disciplinen løbes tirsdag. Finalen er torsdag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.