Katolsk tro og en politik er en skidt cocktail, når man har ambitioner om at gøre karriere inden for britisk politik. I hvert fald er det først nu, da den britiske premiereminister skal til at overlade posten til Gordon Brown, at han vil springe ud som katolik. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Selv om Blair har levet hele sit voksne liv som anglikaner, vil han ifølge unavngivne kilder i den britiske avis hurtigst muligt efter sin afgang bede om optagelse i den katolske kirke og i audiens hos Paven.
Blair har trods sin anglikanske opvækst altid flirtet med katolicismen. Hans kone, Cherie, er katolik, og parrets fire børn er opdraget i den katolske tro.
Katolikker lytter til Vatikanet
At Blair alligevel har fastholdt sin anglikanske tro kan skyldes mange forhold. Dels kunne en konvertering have gjort det svært for ham at deltage i fredsforhandlinger med begge parter i konflikten i Nordirland.
Samtidig er katolske politikere traditionelt blevet mistænkt for at lytte mere til Vatikanet end til de folkevalgte.
Og ved at skjule sin indre katolik har Blair kunnet undgå at komme i klemme mellem sine egne holdninger og den katolske kirkes mening om ømtålige emner som abort.
Ifølge den The Telegraph vil Blair søge audiens så hurtigt som muligt efter han har forladt posten som regeringschef.