En 80-årig mand er i livsfare, efter at han var involveret i en trafikulykke ved Ringe søndag eftermiddag.
Ulykken skete kort efter klokken 16, da en 53-årig mand kørte ad Egsmarken, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.
- Han kommer kørende hen til et T-kryds, hvor han har ubetinget vigepligt. Men på grund af, at han bliver blændet af lav sol, kan han ikke se en personbil, der kommer kørende, så han kører ud og rammer ind i personbilen, fortæller vagtchef Erik Halkjær.
I den ramte personbil befandt sig et ældre ægtepar, og de blev begge kørt til Svendborg Sygehus. Senere stod det klart, at den 80-årig mand var i livsfare, mens hans kone er sluppet uden alvorlige skader.
Den 53-årig mand slap også uskadt fra ulykken.
/ritzau/