Et sommerhus til 12 millioner kroner skal nu rives ned.
Det 488 kvadratmeter store hus med en stor overdækket terrasse lige ud til vandet i Rågeleje på Nordsjælland er bygget på en fredet grund, og derfor skal huset fjernes.
Det fastslår Østre Landsret ifølge Frederiksborg Amts Avis.
Næstformanden i bladkoncernen Aller, Susanne Aller, byggede huset sammen med sin mand, og det skulle have været fjernet 1. marts 2006, men Aller bragte sagen for Østre Landsret.