Når butikkerne snart finder de gule og sorte Black Friday-skilte frem, så støder du med sikkerhed på ord som "choktilbud", "prisgaranti" eller "70 procent nedsat", som har til formål at kilde din købelyst.
Men med ordene følger visse forpligtelser, som er gode at kende, hvis du vil holde butikkerne i ørerne og få det, de har lovet dig.
Hvis en butik i det hele taget markerer Black Friday, følger der en forpligtelse med, fortæller Vian Khazer, jurist hos e-mærket.
- Begrebet Black Friday indikerer tilbud og rabat, så hvis butikkerne markedsfører sig med Black Friday, så skal der være en rabat, siger hun.
1) "Choktilbud"
Bruger virksomheden udtryk som "choktilbud", "usandsynligt billigt" eller "kampagnepris", skal der være tale om et særligt godt køb.
Det gælder også, selv om virksomheden ikke oplyser en specifik besparelse, fortæller Carsten Strøjer, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.
- Butikken må ikke bruge den slags udtryk udelukkende på grund af den salgsfremmende effekt, hvis varerne ikke er spor billigere end normalt, siger han.
2) "Gratis"
Bruger butikken ordet "gratis", skal varen reelt være gratis. Butikken må for eksempel gerne markedsføre sig med "køb en PlayStation, få et gratis spil med i købet", siger Vian Khazer.
- Men butikken må ikke i samme ombæring hæve prisen på PlayStationen, så spillet ikke reelt er gratis, siger hun.
Butikken må til gengæld gerne give dig en vare gratis og samtidig kræve, at du selv skal betale for leveringen, så længe butikken ikke hæver leveringsomkostningerne for at dække en del af prisen for den gratis vare, forklarer Vian Khazer.
3) "Nedsat"
Udtryk som "nedsat" betyder som udgangspunkt, at prisen er nedsat i forhold til varens tidligere pris.
Varen skal have været til salg til normalprisen i minimum seks sammenhængende uger, inden den bliver sat på udsalg. For dagligvarer og sæsonvarer er det dog fire uger.
- Det betyder, at en butik som udgangspunkt ikke må markedsføre med "20 procent på alle boremaskiner" på Black Friday, hvis boremaskinen op til dagen har været på tilbud så ofte, at man ikke kan sige, at den har en normalpris, siger Carsten Strøjer.
Butikkerne må heller ikke pumpe prisen kunstigt op frem mod et udsalg for at omgå reglen om de seks uger.
Hvis en boremaskine for eksempel har kostet 1000 kroner gennem året, og den bliver sat op til 1500 kroner i seks uger for herefter at komme på "udsalg" til 1000 kroner igen, så er der tale om vildledning.
Hvis en forretning markedsfører et udsalg med udsagn som "spar 20 procent", uden at oplyse hvilke varer der er en del af udsalget, må forbrugerne gå ud fra, at det gælder alle varer i butikken.
Hvis besparelsen på de 20 procent ikke gælder alle varer, vil der være tale om vildledende markedsføring.
4) "Prisgaranti"
Køber du en vare i en butik, der giver prisgaranti, og du efter købet finder varen billigere hos konkurrenten, så kan du typisk få prisforskellen udbetalt i den butik, hvor du oprindeligt har købt varen.
Der kan dog være forskellige betingelser forbundet med prisgarantien, som du skal tjekke.
- Der kan for eksempel være krav om, at det skal være præcis den samme vare, og at man skal gøre sit krav gældende inden for 14 dage efter købet, siger Vian Khazer.
Ikke desto mindre forpligter butikken sig til at udbetale differencen, hvis du finder varen billigere et andet sted.
- En butik må gerne have forskellige priser på den samme vare, afhængig af om den sælges på nettet eller i en fysisk butik.
- Et tilbud må først starte på det tidspunkt, det er oplyst i reklamer og annoncer, og ikke før.
- En virksomhed må gerne markedsføre med "højst tre per kunde" og dermed vælge kun at sælge et vis antal af en bestemt vare per kunde til den oplyste tilbudspris, så længe butikken tydeligt oplyser om det.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
/ritzau fokus/