BLÅ BOG: Trumps bud på en ny centralbankchef

Hvis Kongressen godkender Jerome Powell, kan han overtage chefstolen i centralbanken efter Janet Yellen.
Jerome Powell har en fortid som viceminister i finansministeriet under præsident George H.W. Bush, som var præsident fra 1989 til 1993.
Jerome Powell har en fortid som viceminister i finansministeriet under præsident George H.W. Bush, som var præsident fra 1989 til 1993. Foto: Carlos Barria/arkiv/Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, nominerede i begyndelsen af november Jerome Powell til ny chef for den amerikanske centralbank.

Powell skal formelt godkendes af Senatet, før han kan være sikker på at få jobbet.

Her kan du blive klogere på, hvem Donald Trump ønsker skal styre centralbanken de næste år:

Navn: Jerome H. "Jay" Powell.

Alder: 64 år.

Fødested: Washington.

Uddannelse: Han har læst samfundsvidenskab på Princeton University og jura på Georgetown University.

Karriere: Powell har været medlem af forbundsbankens bestyrelse siden 25. maj 2012. I knap ti år har han været partner i det private investeringsselskab Carlyle Group. Han har i øvrigt en fortid som viceminister i finansministeriet under præsident George H.W. Bush, som var præsident fra 1989 til 1993.

Civilstand: Han er gift og har tre børn.

Politisk ståsted: Republikaner.

Kilder: Federalreserve.gov og Reuters.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.