Per Christensen
Alder: 56 år (født d. 16/6 1957).
Udlært tømrer. Blev tillidsrepræsentant på Aalborg Portland efter fem års ansættelse.
Nuværende stilling: Forbundssekretær i 3F
Faglig karriere: Tillidsrepræsentant på Aalborg Portland, næstformand i Cementarbejdernes Fagforening, juridisk sekretær og forbundssekretær.
Tillidshverv i 3F: Daglig ledelse, hovedbestyrelsen, repræsentantskabet, A-kassens daglige ledelse, A-kassens hovedbestyrelse, AUI HB-udvalget (arbejdsmarked-uddannelse-inklusion), sikkerhedsfunktionsudvalget og udvalget for koordinering af faglige sager
3F's daglige ledelse har indstillet nuværende forbundssekretær Per Christensen til posten som ny forbundsformand. Det skete, da den nuværende forbundsformand Poul Erik Skov Christensen meddelte, at han stopper.
Jan Villadsen var indtil da den eneste, der havde meldt sit kandidatur, men han har torsdag valgt at trække sig, oplyser 3F til Ritzau.
Dermed er Per Christensen foreløbigt den eneste kandidat til formandsposten, og 3F meddeler, at man ikke forventer nye kandidater.
Den nye forbundsformand efter Poul Erik Skov Christensen bliver valgt på 3F's kongres, der finder sted i Aalborg fra den 14. september til 19. september. Valget bliver afgjort den 17. september.
Kilde: www.3f.dk
/ritzau/