Hun forlod Enhedslisten i 2008 og meldte sig bagefter ind i Socialdemokratiet.
Torsdag er Pernille Rosenkrantz-Theil blevet ny børne- og undervisningsminister for Socialdemokratiet. Hun overtager posten som undervisningsminister fra Merete Riisager (LA).
Navn: Pernille Rosenkrantz-Theil.
Alder: 42 år, født 17. januar 1977.
Fødested: Skælskør.
Uddannelse:
* Bachelor i statskundskab ved Københavns Universitet 1998.
* Studerede ved University Of London i 1999.
Politisk karriere:
* Medlem af Folketinget for Enhedslisten i 1999 og igen fra 2001-2007. Meldte sig ud af Enhedslisten i april 2008 på grund af intern uenighed i partiet om opstilling af den muslimske Asmaa Abdol-Hamid.
* Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2011.
* Børneordfører fra 2017, socialordfører fra 2014, handicapordfører 2014-2015 og klima- og energiordfører 2011-2014.
Erhverv:
* Hjemmehjælper, Søllerød Kommune, 1995.
* Studievejleder på Det frie Gymnasium 1996-1997.
* Kampagneleder for Operation Dagsværk 1998-1999.
* Ansat i Folkekirkens Nødhjælp 2001.
* Kommunikations og strategikonsulent for FOA i 2008.
Civilstand: Har en kæreste og to børn med sin tidligere mand, Mikkel Hansen.
Bopæl: Brønshøj.
Kilder: Ritzau, Socialdemokratiet og Undervisningsministeriet.
/ritzau/