Blå bog om Uefa-præsident og Fifa-vicepræsident, Michel Platini, der torsdag blev suspenderet af Fifas etiske komité i foreløbigt 90 dage som følge af, at han sammen med Fifa-præsident, Sepp Blatter, er under mistanke for uregelmæssigheder i forbindelse med at have modtaget en pengeoverførsel.
Michel Platini meddelte i slutningen af juli, at han stiller op til præsidentvalget i Fifa til februar 2016. Der skal vælges præsident, fordi den nuværende præsident Sepp Blatter, efter sit genvalg til posten i maj meddelte kort efter, at han ønskede at træde tilbage.
Navn: Michel Platini
Alder: 60 år (Født 21. juni 1955)
Nationalitet: Fransk
Karriere som professionel fodboldspiller:
* Nancy, 1972-1979
* Saint-Étienne, 1979-1982
* Juventus, 1982-1987
* Blev kåret som årets fodboldspiller i Europa i 1983, 1984 og 1985
Karriere som træner:
* Landstræner for Frankrig, 1988-1992
Præsident for det europæiske fodboldforbund, Uefa, siden januar 2007, hvor han efterfulgte svenskeren Lennart Johansson.
29. juli 2015 meddelte Platini, at han stiller op som kandidat ved præsidentvalget i Fifa i Zürich 26. februar 2016, hvor den afgående schweizer Sepp Blatters afløser skal udpeges.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.