Henrik Dam Kristensen (S) blev fredag valgt som Folketingets formand.
Her er en blå bog om det tidligere landspostbud fra Vorbasse, der har haft flere ministerposter og været medlem af Europa-Parlamentet.
* Navn: Henrik Dam Kristensen.
* Alder: 62 år (født 31. januar 1957).
* Fødeby: Vorbasse.
* Politisk karriere: Folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 1990 til 2004 og igen fra 2007. Har blandt andet været formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe fra 2013 til 2014 og præsident for Nordisk Råd i 2011 og 2016. Medlem af Europa-Parlamentet 2004 til 2006. Siden 2016 medlem af Folketingets Præsidium. Formand for Folketinget fra 2019.
* Ministerposter: Landbrugs- og fiskeriminister fra 1994 til 1996, fødevareminister fra 1996 til 2000, socialminister fra 2000 til 2001, transportminister fra 2011 til 2013, beskæftigelsesminister fra 2014 til 2015.
* Arbejde uden for politik: Landpostbud i Vorbasse 1978 til 1986, stilling hos Dansk Flygtningehjælp i Grindsted 1986 til 1988, skoleleder hos AOF i Grindsted 1988 til 1990.
* Civilstand: Gift med Bente Dam Kristensen.
* Bopæl: Grindsted
Kilde: Folketinget.
/ritzau/
Kilder:
/ritzau/