Skuespiller Jesper Langberg tog lørdag formiddag afsked med livet efter kort tids sygdom.
Han var omgivet af sine tre tidligere koner, oplyser hans datter Kristina Langberg til Ritzau.
Navn: Jesper Langberg.
Alder: 78 år.
Fødested: Frederiksberg 20. oktober 1940.
Søn af: Sigurd Langberg og Karna Løwenstein-Jensen.
Nationalitet: Dansk.
Uddannelse:
*1962-1965: Blev uddannet skuespiller på Det Kongelige Teaters Elevskole.
Civilstand: Han har været gift med Susanne Heinrich, Hanne Mørup og Eva Jensen, men boede frem til sin død alene. Han efterlader sig tre børn.
Karriere:
* Jesper Langberg har medvirket i et hav af danske film. Langberg fik sine første roller i 1965 i film som "Flådens friske fyre", "Pigen og millionæren" og "Een pige og 39 sømænd".
* I 1968 blev han tildelt en Bodil for sin hovedrolle i filmen "Sådan er de alle". I 1994 fik han endnu en for bedste birolle i "Det forsømte forår", og 20 år senere fik han en Æresbodil for sit bidrag til den danske filmscene.
* Mange vil også huske Jesper Langberg for sin rolle som bankdirektøren Kristen Andersen-Skjern i serien "Matador".
* Jesper Langberg medvirkede i de senere år i film og serier som "Kongekabale", "Kandidaten" og "Sommer" inden han trak sig tilbage i 2013.
Kilder: Ritzau og danskefilm.dk
/ritzau/