Danske Bank fyrer Jesper Nielsen, der indtil for nylig bestred posten som administrerende direktør. I oktober blev han udpeget som midlertidig direktør i Danske Bank og sad på posten frem til 1. juni.
Han afløste dengang nordmanden Thomas Borgen, der stoppede som følge af sagen om hvidvask i bankens estiske filial.
Navn: Jesper Nielsen.
Alder: 50 år.
Bopæl: København.
Uddannelse:
1996: Cand.polit. (økonomi), Københavns Universitet.
Karriere:
1996-1997: Kontorchef, BG Bank.
1997-1998: Chef for markedsføring, BG Bank.
1998-2000: Kontorchef, BG Bank, finansielle markeder og forretningsudvikling.
2000-2002: Afdelingsdirektør, Danske Bank Danmark, produktudvikling.
2002-2003: Afdelingsdirektør, Danske Bank Danmark, salg og markedsføring.
2003-2004: Afdelingsdirektør, Danske Bank Danmark, strategi og analyse.
2004-2007: Afdelingsdirektør, Danske Bank, Group Finance, strategiske analyser.
2007-2010: Underdirektør, Danske Bank. Blandt andet forretningsudvikling og strategi.
2010-2012: Fungerende direktør og chef for forretningsudvikling, Danske Bank Irland.
2012-2016: Vicedirektør, chef for forretningsudvikling, Danske Banks privatkunder.
2016-2018: Bankdirektør og medlem af direktionen i Danske Bank. Chef for Danske Banks privatkunder.
2018: Bankdirektør og medlem af direktionen i Danske Bank. Chef for Danske Banks forretning i Danmark.
Oktober 2018 - juni 2019: Midlertidig administrerende direktør for Danske Bank.
Andre hverv:
Formand, MobilePay (ejet af Danske Bank).
Formand, Realkredit Danmark (ejet af Danske Bank).
Formand, e-nettet (delvist ejet af Danske Bank).
Kilde: Danske Bank.
/ritzau/