Den catalanske ekspræsident Carles Puigdemont har fredag overgivet sig til myndighederne i Belgien.
Læs mere om Carles Puigdemont her:
* Navn: Carles Puigdemont Casamaj.
* Født 29. december 1962 (55 år).
* Født i Amer i den spanske region Catalonien.
* Er gift med rumæneren Marcela Topor, som han har to døtre med.
* Uddannelse: Har læst catalansk filologi, der er studiet af en kulturs sprog, historie og litteratur.
* Karriere: Blev i 1983 ansat som journalist på den catalanske avis El Punt Avui, hvor han senere blev chefredaktør.
* Blev i 2006 valgt til det catalanske parlament. Var borgmesterkandidat i Girona i 2007, 2011 og 2015. Fik posten efter de to sidstnævnte valg. Indsat som præsident i Catalonien i januar 2016.
* Puigdemont var en af hovedkræfterne bag den catalanske folkeafstemning om løsrivelse fra resten af Spanien i oktober 2017.
* Afstemningen fik centralregeringen i Madrid til at afsætte det catalanske selvstyre - under store protester i Barcelona.
* Derefter rejste Puigdemont "af sikkerhedsmæssige årsager" til Bruxelles i Belgien, hvor han har været i eksil.
* De spanske myndigheder havde efterlyst Puigdemont i hele Europa på anklager om "oprør" og "tilskyndelse til oprør".
* Fredag har Puigdemont overgivet sig til myndighederne i Belgien, efter at Spaniens højesteret tidligere på ugen udstedte en ny europæisk arrestordre på ham.
* Selv om Puigdemont har overgivet sig, afviser han at blive udleveret til Spanien, fremgår det af udtalelsen.
Kilder: Cataloniens regering, dpa, Ritzau.
/ritzau/