Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti siden 20. november 2001.
Født 8. november 1972 i Fredericia, som datter af møbelfabrikant Egon Christensen og hustru Jette Christensen.
Uddannet cand.negot. fra Syddansk Universitet i 1998.
Arbejdede i en periode i Bruxelles i Odenses EU-kontor og som assistent for Europæiske Konservative i Europaparlamentet.
Har siden arbejdet på Rugballe Møbelfabrik, først som produktudvikler, siden som direktør.
Bor i Strib ved Middelfart sammen med sin mand Henrik Holm Rasmussen.
I fritiden holder Carina Christensen af at være sammen med gode venner og familien, hun går ture ved Lillebælt med sin hund eller shopper med en veninde.
Hun elsker rejser, bøger og møbelmagasiner.
Kilde: carinachristensen.dk