Ritzau
Opdateret kl. 01:28
De borgerlige partier anført af justitsminister Søren Pind (V) vil styrke respekten for offentligt ansatte og for det offentlige rum.
Derfor vil partierne indføre et kollektivt erstatningsansvar mod anstiftere af optøjer - uanset om de personer, som har forvoldt skaden, kan identificeres eller ej.
Det skriver justitsministeren i fællesskab med retsordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative i en kronik i lørdagens udgave af Berlingske.
- Det skal ikke længere være gratis at opfordre til at vandalisere byen eller andres private ejendom. I dag kan vi straffe med fængsel og bøder, men regningen for hærværket ender hos andre end dem, der forårsåger skaderne. Det er urimeligt, lyder det fra retsordførerne.
Tiltaget er en del af den såkaldte Respektpakke, som en samlet blå blok præsenterer i næste uge.
Den længere version af sagen er, at de borgerlige partier nu indleder en kamp for at vende det, de beskriver, som et "fuldstændig uacceptabelt værdiskred" i forhold til fællesskabet og dets repræsentanter.
Eksempelvis er antallet af anmeldelser af vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste næsten tredoblet siden midten af 1990'erne. Fra 1317 i 1996 til 3734 i 2015, viser tal fra Danmarks Statistik.
Kamppladsen bliver i første omgang de optøjer, som ifølge de borgerlige partier undergraver fællesskabet.
De peger i kronikken på urolighederne på Nørrebro i København natten mellem 8. og 9. august 2015 som et slående eksempel.
Her hærgede en gruppe mere eller mindre veldefinerede unge bydelen og kastede brosten og molotovcocktails mod politiet. Samtidig blev butiksruder knust og facader overmalet.
Et andet eksempel fra samme bydel er rydningen af Ungdomshuset i februar 2007, som sendte alle mulige forskellige på gaden i ét stort rabalder, der efterlod lokale forretningsdrivende med knuste ruder og store regninger.
/ritzau/