Lastbilchauffører skal have lov til at trykke ekstra på speederen, når de kører uden for tæt bebygget område eller på motortrafikveje.
Det mener regeringen og Dansk Folkeparti.
Torsdag skal Folketinget behandle et lovforslag. Det er fremsat af transportminister Ole Birk Olesen (LA).
Lastbiler og tunge samt lette vogntog, som er lastbiler med en ekstra vogn spændt bagpå, skal kunne køre 80 kilometer i timen på veje uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje. I dag er grænsen 70 kilometer i timen.
Hurtigere transport vil være med til at understøtte væksten i erhvervslivet. Det skyldes, at det vil medføre en tidsmæssig gevinst, lyder det i forslaget.
Derudover vil ens hastighed mellem lastbiler og vogntog være til gavn for trafiksikkerheden, da det mindsker antallet af farlige overhalinger.
Transportminister Ole Birk Olesen mener, at det er vigtigt, at forhøjelsen af hastighedsgrænsen sker på en forsvarlig måde. Det skriver han i en mail til Ritzau.
- Derfor er der blandt andet afsat 31,5 millioner kroner på finansloven til at sætte hastighedsgrænsen ned på de strækninger, hvor det ikke vil være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen, skriver han.
Pengene skal bruges på skiltning. 30 millioner kommer i en pulje, som kommuner kan søge.
Forslaget møder kritik fra flere sider. Det gælder blandt andet Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik og DTU Transport.
Her lyder det, at højere hastigheder generelt giver flere ulykker.
Direktør i Rådet for Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller anerkender, at forslaget vil give færre farlige overhalinger.
Han vurderer dog, at forslaget vil have en samlet negativ effekt på trafiksikkerheden.
- Det er et problem, når man øger hastigheden, som er den væsentligste faktor i forhold til ulykker, siger Mogens Kjærgaard Møller.
- Lader du så et stort og tungt køretøj som en lastbil øge hastigheden helt generelt på en lang række strækninger, så er risikoen for ulykker alt andet lige selvfølgelig større. Det er helt åbenlyst, siger han.
Vejdirektoratet har vurderet, at den erhvervsøkonomiske gevinst ved den højere hastighed vil være i omegnen af 560 millioner kroner årligt.
Mogens Kjærgaard Møller mener, at det havde været "klædeligt", at lovforslaget også kiggede på omkostningerne i forbindelse med flere ulykker.
- Forestiller man sig, at man får et øget antal dræbte og tilskadekomne, så påvirkes samfundsøkonomien selvfølgelig i negativ retning, siger han.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er den årlige omkostning for dræbte og tilskadekomne, der optræder i registrerede uheld, i omegnen af 17 milliarder kroner.
DTU Transport sætter også spørgsmålstegn ved skønnet af den erhvervsøkonomiske gevinst. Det fremgår af et høringssvar.
/ritzau/