Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er fortrøstningsfuld, selv om blå blok er bagud i meningsmålingerne.
Det siger han, fordi vælgerne skal afgive deres stemme 5. juni, da der er udskrevet folketingsvalg til afholdelse den onsdag.
Det bliver en hård kamp, erkender ministeren.
- Man skal huske på, at intet er afgjort, og der er langt flere vælgere, der er ubesluttede end tidligere.
- Vi har tænkt os at kæmpe fra hus til hus og vælger til vælger og sørge for, at der kommer et blåt flertal igen, siger han.
Det bliver de klassiske værdier, som Liberal Alliance vil kæmpe for i forsøget på at tiltrække flere vælgere og genvinde magten.
- Vi har tænkt os at kæmpe for lavere skat, mere personlig frihed og klimapolitik med hjernen i stedte for maven og en udlændingepolitik, hvor vi byder kvalificeret arbejdskraft velkommen, samtidig med at vi sender flere kriminelle hjem, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev tirsdag valg til Folketinget grundlovsdag, 5. juni.
Det er halvanden uge efter valget til EU-Parlamentet 26. maj.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.