Thomas Bjørn slutter langt nede af listen i Europatour-turneringen British Open. Han brugte 75 slag om dagens 18 huller og slutter samlet med 294 slag - 10 over banens par. Det giver ham en foreløbig placering som nummer 54, men alle de store mangler at komme i klubhuset, så glider han meget længere ned i løbet af eftermiddagen.
Thomas Bjørn fik aldrig spillet til at fungere på Carnoustie-banen. Fredag og lørdag fik han ikke en eneste birdie. Det lykkedes dog søndag at få to i hus, men da han også scorede seks bogies under de ekstremt dårlige vejrforhold, betød de to birdies ingenting.
Anders Hansen havde det også svært. Han sluttede finalerunden med 76 slag og har 295 slag i alt for de fire gange 18 huller.
Det er fortsat spanieren Sergio Garcia, der fører feltet an. Han er dog kun på 3. hul, men ligger ni slag under banens par. Nærmeste forfølger er, Garcias makker i førerbolden, Steve Stricker fra USA. Han ligger toer med seks under par.
Men meget kan se endnu. Argentinske Andres Romora ligger eksempelvis tre under par på dagens runde efter seks huller. Han ligger samlet fem under par.