Det var kampen om afstanden til bunden, da Ajax Heroes og Bjerringbro-Silkeborg fredag aften tørnede sammen i Bavnehøjhallen i København. Trods god fight af Ajax, blev det jyderne, der løb med en sejr på 28-26.
»Det er en fight fra den ene ende til den anden ende, og det sker to gange 30. Det er det, vi skal have frem,« sagde BSV?s Christian Back til TV 3+ efter kampen, der blev Bjerringbros første udesejr.
Begge halvlege var meget tætte. I første halvleg var der ikke mere end et enkelt point imellem holdende før det 27. minut. Holdene var tilbage på banen, efter BSV-træner Ole Nørgaard havde krævet time-out, og pludselig var jyderne foran med to mål. Det blev hurtigt til en firemålsføring efter fem mål i træk og en fræk aflevering bag om rykken af Christian Back.
Men Ajax-træner Christian Leth-Nissen tog også time-out. Hans korrektioner til angrebet fik de sortblusedes forspring decimeret med to mål.
Stillingen ved pausen var 14-16. I anden halvleg lykkedes det Ajax at komme tilbage i kampen, blandt andet på grund af indskiftede Anton Jensen, der viste styrke og energi. Men også Anders Rasmussen og Jesper Fredin gjorde det godt, og Københavnerne førte flere gange, indtil jyderne til sidst overtog.
Ajax har nu fortsat fem point og er à point med TMS Ringsted under nedrykningsstregen, mens Bjerringbro med syv point har skaffet sig et lille pusterum.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.