Det var en presset Per Bjerregaard, der mødte pressen i forbindelse med Brøndbys træning forud for kampen mod OB søndag eftermiddag.
Han var afvisende overfor de fleste spørgsmål - men kunne kaste en smule lys over den spegede sag. I hvert fald hvad angår det oprindelige tilbud fra Peter Schmeichel & Co., der dumpede ind på Brøndby Stadion i februar.
- Det var en løs henvendelse med
nogle investeringer, som vi ikke vidste hvad skulle gå ud på. Så det
takkede vi nej til. Men det helt, helt afgørende i den sag var, at Schmeichel slet ikke var nævnt i februar måned, siger sagde Per Bjerregaard ifølge ekstrabladet.dk.
- Schmeichel er en mand, som vi kender særdeles godt. Og han var ikke
nævnt dengang. Tilbuddet kom fra den investorgruppe, som blev nævnt i
går, sagde Bjerregaard
Om sagen var blevet vurderet helt anderledes, hvis Peter Schmeichels navn var nævnt i tilbuddet fra februar, fik pressen ikke svar på.