Selv om det ikke blev til en topplacering, så fik Lucas Bjerregaard en flot debut i majorturneringen PGA Championship.
Den danske golfspiller formåede som den eneste i dette års udgave af den prestigefyldte turnering at lave en hole-in-one, da Bjerregaard på søndagens finalerunde sendte bolden direkte i med et enkelt slag på 17. hul.
Til europeantour.com fortæller Bjerregaard, at han inden det flotte slag var i tvivl om, hvilken slags golfjern han skulle bruge på det næstsidste hul på Bethpage Black-banen uden for byen Farmingdale i den amerikanske delstat New York.
- Vi (Bjerregaard og hans caddie, red.) snakkede meget om vinden, og vi var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle bruge et 5- eller 6-jern. Jeg gik med et 6-jern, og det var tydeligvis det rigtige valg, siger danskeren.
- Vi kunne ikke rigtig se den ramme i hullet, men reaktionen fra publikum var fantastisk. Fansene i New York er virkelig højlydte, og det her var ingen undtagelse.
Lucas Bjerregaard sluttede på en delt 16.-plads efter at have gået de fire runder i samlet tre slag over par. Thorbjørn Olesen deltog også i PGA Championship og endte på en delt 64.-plads.
Amerikanske Brooks Koepka vandt for andet år i træk.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.