Publikum til forestillingen Beach Boys på Århus teater var vidner til en ubehagelig oplevelse, da skuespilleren Bjarne Henriksen pludselig styrtede til jorden, mens han lå krøbet sammen inde
i en trækasse. Kassen svævede over jorden, da en menneskelig fejl fik
tovværket til at briste og gå i gulvet med et brag. Det skriver stiften.dk.
Forestillingen blev omgående afbrudt og lyset tændt. I første omgang forsøgte Bjarne Henriksen at fortsætte, men efter få minutter måtte han give op og lade sig køre på skadestuen.
Efter en pause fortsatte forestillingen i en amputeret udgave.
- Det er en meget ubehagelig position at falde i, men Bjarne Henriksen
er i god behold. Han har fået nogle knubs, og for en sikkerheds skyld
skulle han lige ses efter på skadestuen. Vi regner bestemt med, at han
er klar til næste forestilling på mandag, siger salgs- og
kommunikationschef Mikkel Barr Andersen fra Aarhus Teater til stiften.dk.
Ulykken skyldtes en menneskelig fejl.