Det 61-årige dansktopikon trækker sig fra de skrå brædder og overlader rampelyset til de andre rutinerede kræfter i dansktoppen.
Og det bliver på ubestemt tid.
"Jeg har før holdt et sabbatår, men denne gang har jeg ikke sat tid på, så hvornår jeg vender tilbage, ved jeg ikke. Foreløbig har jeg valgt ikke at sige ja til noget hele næste år, og derefter må vi se," siger hun til Se og Hør.
Hvad den nye tilværelse skal byde på, har dansktopstjernen ikke noget bud på endnu, men noget tyder på, at hun skal ud og male byen rød.
"Jeg skal vel bare nyde livet, rejse og få nogle oplevelser. Jeg har intet planlagt, men finder ud af undervejs, hvad jeg vil," siger hun til Se og Hør.
Sidste mulighed for at høre de mange hits fra dansktoppens 'grand old lady' bliver på Vig Festival om en måned den 10. juli.