Pølsefingre og rystende hænder er ingen hindring. Ældre Sagen i København, der holder til på Valdemarsgade 8 på Vesterbro, har stor succes med at undervise ældre i at sende sms er. Hver måned begynder et nyt sms-hold, og lige siden begyndelsen i sommeren 2006 har alle hold været fuldt bemandet. Den ældste elev, der hidtil har gennemført forløbet, er 96.
Nyhedsavisen fortalte fredag i sidste uge, hvordan et aktivitetscenter for ældre i Søllerød havde indgået et samarbejde med Nærum Skole, hvor skolens elever underviste de ældre i at sende sms er. På Vesterbro er det ældre, der underviser ældre, og det går ifølge stedets it-koordinator Bent Heeris også ganske udmærket. Kodeordet er tålmodighed , siger han.
Alle kan lære det
»Idéen med skoleelever er okay, men her på Vesterbro har vi ikke klientellet til det. Vores erfaringer viser, at gymnasieelever er en bedre idé – og helst piger,« siger Bent Heeris, der sammen med to andre frivillige står for undervisningen i sms.
Næste hold begynder 14. april, hvor der vil være undervisning for 20 elever fra klokken 10-12, og der skulle stadig være ledige pladser tilbage.
»De fleste kan lære det, men der er selvfølgelig nogle med pølsefingre og rystende hænder, som har sværere ved det end andre,« siger Bent Heeris.