Danske naturfredninger er sjældent helhjertede, og det er et stort problem for vores natur.
Det mener Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience.
Forskeren fremsætter sin kritik i forbindelse med en optælling lavet af miljøjournalisten Kjeld Hansen. Den viser, at Danmark har opgivet et overdrevent antal naturfredninger blandt andet til FN.
- Kjeld Hansens opgørelse er utroligt interessant, fordi den peger på det største problem i dansk naturbeskyttelse, siger Rasmus Ejrnæs.
- Det er, at der er meget få kvadratmeter i det her land, som vi faktisk har afsat helhjertet til naturbeskyttelse, uden at der skal tages hensyn til landbrug, skovbrug, biavl eller noget helt andet, siger han.
Kjeld Hansens optælling fremgår af hans nye bog "Det store svigt".
Her kritiserer han, at Miljøstyrelsen over en årrække har opgivet et tal på 6000 fredninger for perioden fra 1900 til 2010. Miljøstyrelsen erkender over for Kristeligt Dagblad, at det er for højt et tal.
Kjeld Hansen kommer selv frem til et tal på 1843 egentlige fredninger, mens Miljøstyrelsen mener, at det korrekte tal ligger på omkring 5000.
Kritikken fra Kjeld Hansen lyder blandt andet, at styrelsen tæller ophævede og afviste naturfredninger med.
Forsker Rasmus Ejrnæs understreger, at han ikke har mulighed for at gå tallene efter. Men han mener, at det er sandsynligt, at der er blevet pyntet på tallene.
- Mange af vores fredninger er lavet med henblik på at beskytte et kulturhistorisk landskab, en æstetik eller den måde, landskabet ser ud på - ikke for at beskytte nogle bestemte arter eller en vild natur, altså en natur på egne præmisser, siger han.
- Konsekvensen er, at det går tilbage for vores biodiversitet, og det viser alle opgørelser, at det gør. Så det betyder, at vi ikke har noget vild natur i Danmark stort set, siger han.
Konstitueret kontorchef i Miljøstyrelsen Nina Holst afviser over for Kristeligt Dagblad, at det fejlagtigt høje tal er et forsøg på at male et skønmaleri af forholdene i Danmark.
Danmarks Naturfredningsforening møder optællingen med undren og kritik.
- Vi ser os selv som et grønt foregangsland. Men tallene understøtter ikke den påstand, siger præsident Ella Maria Bisschop Larsen.
/ritzau/