Suleiman Abu Ghaith, en af den nu dræbte al-Qaeda-leder Osama bin Ladens svigersønner, er fundet skyldig i alle anklagepunkter i en terrorsag i New York i USA.
Den kuwaitiskfødte 48-årige Ghaith blev fundet skyldig af en jury i en føderal domstol.
Juryen mener, at det er bevist, at han var indblandet i planer om at dræbe amerikanere og hjælpe terrorister.
Han risikerer livsvarigt fængsel.
Anklagemyndigheden har sagt, at han fungerede som talsmand og rekrutteringsmand for al-Qaeda umiddelbart efter det store terrorangreb på USA den 11. september 2001, da al-Qaeda-terrorister kaprede passagerfly og angreb World Trade Center i New York og Pentagon i Washington DC.
Under den tre uger lange retssag har Ghaith afvist at have haft kendskab til det store terrorangreb og afviste i øvrigt alle anklager.
Han erkender dog, at han mødtes med Osama bin Laden i Afghanistan i timerne efter terrorangrebet, og her gik det første gang op for ham, at al-Qaeda stod bag.
Ghaith er også at se på flere af de videooptagelser, der findes af Osama bin Laden.
Senere giftede han sig så med en af terrorlederens døtre.
Amerikanske elitesoldater dræbte Osama bin Laden under en aktion i Pakistan i maj 2011.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.