Dødstrusler og familiær utilfredshed med ægteskabet får nu Omar bin Laden og hans britiske hustru til at kaste håndklædet i ringen.
Parret blev under stor bevågenhed gift for fem måneder siden - og der var flere grunde til, at giftermålet fik opmærksomhed. Osama bin Ladens søn giftede sig ikke alene med en vesterlænding - hun var sågar 24 år ældre end ham.
Den britiske bedstemor Jane Felix-Browne, 51, mødte den 27-årige Omar bin Laden i Egypten i september 2006, da hun var i landet for blive behandlet for sclerose.
Da parret blev gift beskrev Jane Felix-Browne sin mand som den smukkeste person, jeg nogensinde har mødt. Hans hjerte er rent, han er from, en ægte gentleman og min bedste ven.
Men da det blev hverdag meldte bin Ladens familie sig med deres utilfredshed med ægteskabet. Bin Laden-familien frygter ifølge Jane, at ægteskabet vil skabe forlegenhed og komplikationer - ikke blot i deres eget land, men også i Storbritannien og USA. Senest har Omar bin Laden modtaget dødstrusler, og det har fået parret til at beslutte sig for at gå fra hinanden.
- Jeg elsker at være sammen med denne kvinde. Men vi kan ikke stå imod, når havets bølger komemr for at tage os, lyder Omar bin Ladens kommentar til bruddet ifølge The Sun.
Ifølge Jane Felix-Browne har Omar bin Laden ikke haft kontakt med sin far i fem år, ligesom han nægtede at kæmpe for Taleban-styrkerne.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.