Biltyve ville køre politibil i grøften

En politipatruljevogn var nær endt i grøften, da biltyve forsøgte at køre ordensmagten af vejen.
Arkiv. Efter en vild jagt ved Haderslev lykkedes det politiet at få anholdt alle biltyvene.
Arkiv. Efter en vild jagt ved Haderslev lykkedes det politiet at få anholdt alle biltyvene. Foto: Colourbox

To sønderjyske biltyve forsøgte at undslippe lovens lange arm ved at køre en politipatruljevogn af vejen.

- Klokken 3,15 i nat får vi en anmeldelse om et igangværende indbrud i Kompetencecentret på Ole Rømers Vej i Haderslev. Vi kører derud og ser, at tyvene i gang med at stjæle to biler, siger vagtchef fra Syd og Sønderjyllands Politi Bjørn Pedersen.

Den ene bil bliver stoppet med det samme og føreren anholdt.

- Tyvene i den anden bil forsøger at køre væk i de stjålne biler, og kollegerne sætter efter. Da patruljevognen når op på siden af den stjålne transporter, forsøger biltyvene at skubbe politibilen af vejen, fortæller vagtchefen.

Det lykkedes dog ikke, og biltyvene bliver stoppet og anholdt lidt senere i Hammelev.

De anholdte kan nu se frem til sigtelser for indbrud, brugstyveri, kørsel uden førerret, påkørslen af patruljevognene og sigtelser for spiritus og euforiserende stoffer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.