At købe bil lige nu er som juleaften. Bilsælgeren kaster gaver efter dig i jagten på at sælge netop deres model til dig. For bilbranchen er under pres med masser af konkurrence, skriver B.T.
Og det kommer forbrugerne til gode. Gratis forsikring i tre år, gratis benzin i et år, mere eller rabat på ekstraudstyr, længere tids garanti eller slet og ret store kontante rabatter er nogle af de godbidder, som bilsælgerne hiver frem, når bilkøberen kan overtales.
Eksempelvis tilbyder Kia syv års garanti på deres nye Cee d--model. Det er fire-fem år mere end konkurrenterne. Hvis du køber en Chevrolet kan du få en gratis forsikring på tre år med i købet.
I februar lokkede Fiat med gratis benzin i et år, og lige nu tilbyder Citröen et gavekort på 8.000 kroner til køb af ekstraudstyr.
Så skal du bruge weekenden på at købe ny bil, er det bare med at smide autoritetstroen over bord og finde kræmmermentaliteten frem.