Regeringens nye erhvervs- og iværksætterudspil påvirker ikke kun virksomheder.
En række af 22 initiativer, som er en del af planen, har også direkte konsekvenser for borgerne. Her er et udpluk:
Medarbejderaktier
Regeringen vil hæve grænsen for skattefri aflønning i medarbejderaktier fra 10 procent til 20 procent af lønnen. Reglerne om medarbejderaktier skal også gøres mere enkle.
Billigere over Storebælt
Prisen for at køre over Storebæltsbroen skal sættes ned med 25 procent, mener regeringen. For en personbil falder prisen fra 228 kr. til 171 kr. En lastbil vil foremover slippe med 850 kr. mod 1.135 kr. i dag. De lavere priser gælder også motorcykler.
Billigere nødder
Slut med afgifter på nødder, mener regeringen. Det giver en lettelse i afgifter på 180 mio. kr.
Lavere skat til søfolk
Søfolk, der arbejder om bord på specialeskibe, skal omfattes af den gunstige DIS-ordning, der giver en lavere skat. Den samlede lettelse ventes i 2023 at være 105 mio. kr.
De andre elementer i planen er:
- Aktiesparekonto
- Lavere skat på aktieindkomst
- Investorfadrag
- Bedre skattevilkår for opsparing investeringsforening
- Tiltrækning af udenlandsk kapital
- Lempede regler for placering af privatadministrerende pensionsordninger
- Øget gennemsigtighed i pensionsselskabernes aktieinvesteringer
- Strategi for Danmarks digitale vækst
- Strategi for deleøkonomi
- Cirkulær økonomi
- Sanering af afgifter
- Udformning af konkret model for ACE
- Sænkelse af kapitalkrav for aktieselskaber
- Højere skattefradrag for forskning og udvikling
- Udvidelse af forskerskatteordning fra 5 til 7 år
- Vækstplan for Life Science
- Afskaffelse af registreringsafgift på handelsskibe