30. august afslutter den britiske popstjerne George Michael sin to år lange turné i København. Og endnu engang har den populære kunstner vist sin popularitet - for det tog kun 54 minutter, og så var koncerten udsolgt.
- Vi ventede en stor efterspørgsel i dag, men dette overgår alle vores forventninger, siger koncertarrangør Kim Worsøe i en pressemeddelelse.
Den sidste koncert, der ganske passende er blevet navngivet 'The Final One' bliver afholdt i Parken - samme sted, hvor George Michael i 2006 brød U2's rekord med flest solgte billetter.
Keep the faith
George Michael har i årevis været en af danskernes ynglingskunstnere, og det er da også tredje gang, at han afholder koncert i Danmark på sin to år lange turné. Men denne gang kan de mange danske fans se frem til en hel speciel oplevelse. George Michael vil, udover at takke sine europæiske fans, nemlig bruge lejligheden til forkæle sine danske fans med sange, han hidtil ikke har spillet i Danmark før.
25 Live er George Michaels jubilæumsturné, hvor han fejrer et kvart århundrede, som en af verdens mest elskede popstjerner.
George Michael:
42 år med en 25 år lang karriere bag sig, er hvad George Michael i år kan fejre.
Med over 80 millioner solgte albums, hvoraf seks albums har ligget nummer et på hitlisterne, er George Michael en af vores tids mest populære kunstnere.
25 Live turnéen afsluttes 30. august i Parken, København. Koncerten er udsolgt.