Efter en historisk 5-0-sejr over Inter og en nat med kaotisk fejring flere steder i Frankrig blev Paris Saint-Germain-spillerne søndag hyldet.
Det skete med en busparade forbi nogen af hovedstadens mest ikoniske steder, fyrværkeri og fremvisning af pokalen med de store ører.
Glade PSG-spillere viste pokalen med de store ører - beviset for Champions League-sejren - frem, mens de rullede gennem Paris. Thibault Camus/Ritzau Scanpix
Tusindvis af fans var mødt frem for at hylde PSG-holdet efter den historiske 5-0-sejr over Inter i München lørdag aften. Thibaud Moritz/Ritzau Scanpix
Den repræsenterer PSG's første Champions League-triumf efter mange års venten.
Forløsningen udløste fest, men også ballade, mange tilskadekomne og to dødsfald i løbet af natten.
Det oplyste Frankrigs indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere søndag.
559 mennesker blev arresteret, heraf 491 i Paris, mens en 17-årig blev stukket ihjel, i forbindelse med at en gruppe mennesker fejrede triumfen i byen Dax syd for Bordeaux.
Baggrundtæppet i Paris mangler ikke indhold, når man arrangerer en busparade gennem byen. Her det bliver PSG's Champions League-sejr fejret ved Triumfbuen. Romain Perrocheau/Ritzau Scanpix
Forsvarsspilleren Marquinhos og PSG-præsident Nasser al-Khelaifi bar pokalen ind til reception på præsidentpaladset efter busturen. Til højre ses cheftræner Luis Enrique. Lou Benoist/Ritzau Scanpix
I Paris døde en mand på en scooter, der blev ramt af en bil, og en politibetjent er lagt i kunstig koma på grund af fyrværkeriskader.
/ritzau/