Billederne står lidt i vilkårlig rækkefølge – der er en systemfejl i galleri-visningen, vi arbejder på det og beklager.
Fodbold-VM, der søndag begynder i Qatar, bliver den 22. slutrunde siden starten i Uruguay i 1930.
Navne som Pelé og Diego Maradona har sørget for højdepunkter på banen, men VM-historien er også fyldt med store skuffelser, drama og skandaler.
Brasilien har som eneste nation vundet VM fem gange. Tyskland og Italien følger lige efter med fire triumfer hver.
VM i Qatar løber fra 20. november til 18. december.
1974 i Vesttyskland:
Hollænderne buldrede ind på scenen med Johan Cruyff og en gylden generation.
De burde også have haft VM-pokalen med hjem som belønning for træner Rinus Michels' fremsynede totalfodbold, men glemte at spille finalen færdig, da de havde bragt sig på 1-0.
I stedet gjorde målslugeren Gerd Müller sig til matchvinder i sin sidste landskamp og sikrede Vesttyskland en finalesejr på 2-1 i München.
Forinden havde vesttyskerne tabt en politisk sprængfarlig gruppekamp mod DDR med 0-1. Sverige gjorde en god figur, mens Brasilien, Argentina og Uruguay skuffede i en regnfuld tysk sommer.
På billedet scorer DDR's Jürgen Sparwasser sejrsmålet i det historiske opgør mod Vesttyskland. Unknown/Ritzau Scanpix
1978 i Argentina:
Det var vinter i Argentina, og VM-atmosfæren var speciel i et land, der havde status som militærdiktatur.
Men træner Cesar Luis Menotti havde samlet et argentinsk hold, der var stærkt nok til at vinde verdensmesterskabet. Og så gjorde det mindre, at europæere brokkede sig over, at hjemmeholdet fik lovlig meget hjælp undervejs.
Selv uden Cruyff nåede Holland finalen igen, og havde Rob Rensenbrink scoret i stedet for at ramme stolpen i den ordinære spilletids sidste minut, havde "Oranje" taget titlen.
På billedet fejrer VM-topscorer Mario Kempes (til venstre) 2-1-målet i finalen mod Holland. Staff/Ritzau Scanpix
1990 i Italien:
Vesttyskland tog sin tredje VM-titel i en generelt skuffende turnering med mange kedelige opgør mellem destruktive hold.
Cameroun vandt neutrale hjerter ved at nå kvartfinalen som første afrikanske nation og i øvrigt tæve verdensmesteren Argentina i åbningskampen.
Men det var alligevel argentinerne, der med Maradona som trækæsel nåede finalen.
På billedet spytter hollænderen Frank Rijkaard den vesttyske angriber Rudi Völler i krøllerne i en dramatisk ottendedelsfinale, hvor begge spillere blev udvist. Martina Hellmann/Ritzau Scanpix
1998 i Frankrig:
VM var nu vokset til at omfatte 32 hold, men det ødelagde ikke kvaliteten af turneringen i Frankrig, hvor værtsnationen vandt sin første VM-titel.
Finalesejren over Brasilien var dog lige ved at blive overskygget af mystikken om den brasilianske angrebsstjerne Ronaldo, der fik et ildebefindende, men alligevel blev sendt på banen og leverede en bleg indsats.
Det danske landshold opnåede sit bedste VM-resultat nogensinde, inden brødrene Laudrup takkede af på landsholdet i en mindeværdig kvartfinale mod Brasilien.
På billedet dribler Michael Laudrup mellem brasilianerne Dunga og Ronaldo i kvartfinalen, der blev Laudrups sidste kamp på topplan. Frank Perry/Ritzau Scanpix
2002 i Japan og Sydkorea:
For første gang skulle VM afholdes i to lande. Det gav store afstande og lange rejser, og måske var forholdene medvirkende til, at turneringen blev præget af mange overraskelser.
Frankrig, Portugal, Italien og Argentina forsvandt hurtigt, mens outsidere som Sydkorea og Tyrkiet nåede semifinalen.
Selve slutkampen havde dog velkendte deltagere i form af Brasilien og et tysk hold, der var blevet båret igennem af målmand Oliver Kahns storspil. Men netop Kahn fejlede i finalen, og så endte VM-pokalen igen hos brasilianerne.
På billedet vinder Sydkoreas Ahn Jung-hwan en luftduel mod Italiens Paolo Maldini og sender italienerne ud af VM med et "golden goal". Jacques Demarthon/Ritzau Scanpix
2006 i Tyskland:
Udenlandske fodboldfans strømmede til et smeltende varmt Tyskland, men spillet på banen var af ujævn kvalitet. Der var ikke mange VM-klassikere blandt de 64 kampe.
Efter halvandet årti med møverfodbold fik tyske fans stoltheden over deres landshold tilbage. Men Jürgen Klinsmanns euforiske tropper blev narret af et velspillende italiensk hold optændt af hjemlige skandaler og en masse palaver.
Frem for alt huskes turneringen dog for Zinedine Zidanes bizarre afsked med topfodbold, da han i finalens forlængede spilletid stangede Italiens Marco Materazzi i brystkassen og blev smidt ud.
På billedet ryger Materazzi i jorden efter at være blevet angrebet af Zidane. John Macdougall/Ritzau Scanpix
2010 i Sydafrika:
De sydafrikanske truthorn vuvuzelaerne leverede et lydtæppe, der gik gennem marv og ben, og den enerverende larm hjalp ikke på underholdningsværdien i en skuffende turnering.
Til skuffelserne hørte Danmark, hvor landstræner Morten Olsen måtte se sit hold ryge ud efter indledende runde med et nederlag til Japan.
Andre europæiske lande klarede sig til gengæld flot, og der stod Europa på samtlige medaljer. Barcelona-inspirerede Spanien understregede, hvilken vej fodboldens vinde blæste i de år, og vandt sit første VM efter en gyselig og hårdt spillet finale mod Holland.
På billeder afgør Andrés Iniesta VM-finalen efter 116 minutters spil mod Holland. Hollænderen Rafael van der Vaart kommer for sent med sin tackling. Franck Fife/Ritzau Scanpix
2014 i Brasilien:
For første gang i fem forsøg lykkedes det et land fra en anden verdensdel at stryge til tops i en VM-turnering i Sydamerika.
Tyskland blev verdensmester med Mario Götze som matchvinder i den forlængede spilletid i finalen mod Lionel Messi og Argentina.
Spaniens forsvarende verdensmestre røg tidligt ud, men slutrunden vil især blive husket for det brasilianske sammenbrud i semifinalen mod Tyskland.
Uden den skadede superstjerne Neymar blev de femdobbelte verdensmestre skilt fuldstændig ad i en historisk 1-7-blamage foran et lamslået brasiliansk hjemmepublikum.
På billedet fejrer indskiftede Mario Götze sit mål i finalen mod Argentina. Til højre Thomas Müller. */Ritzau Scanpix
2018 i Rusland:
For første gang var VM kommet til Østeuropa, hvor Vladimir Putin bød velkommen til en turnering spredt ud over fire tidszoner.
Island debuterede i det fine selskab og overraskede ved at tage point fra Argentina og Lionel Messi.
Argentinerne skuffede, og Tysklands forsvarende verdensmestre stod for et flop med exit i indledende runde.
Efter en spillemæssigt jævn indsats nåede Danmark ottendedelsfinalen, hvor Åge Hareides mænd røg ud mod Kroatien.
Med VM's bedste spiller, Luka Modric, som styrmand nåede kroaterne hele vejen til finalen mod Frankrig, der vandt 4-2 efter en underholdende slutkamp.
På billedet får landstræner Didier Deschamps en lufttur af de franske spillere efter finalesejren over Kroatien. Kai Pfaffenbach/Reuters
1954 i Schweiz:
Ungarns "magiske magyarer" var midt i en stime på 53 kampe, der blot bød på et eneste nederlag, men til alt uheld kom bommerten, netop som det betød mest: i VM-finalen mod undertippede Vesttyskland.
Ferenc Puskas og hans kumpaner havde ellers slået vesttyskerne 8-3 i en gruppekamp, der var medvirkende til at gøre turneringen til historiens mest målrige VM.
Men Vesttyskland rejste sig på forbløffende vis i finalen og vandt på Helmut Rahns sejrsmål seks minutter før tid, og så kunne anfører Fritz Walter tage Jules Rimet-trofæet med hjem i toget til sit krigsødelagte land.
På billedet lykønsker Ungarns Ferenc Puskas sin vesttyske anførerkollega, Fritz Walter, efter finalen i Bern. Koll/Ritzau Scanpix
1986 i Mexico:
Argentinerne tog revanche og vandt guld for anden gang på otte år - denne gang med en fuldstændig ustyrlig Maradona på toppen af karrieren.
Maradonas scoring med "Guds hånd" i kvartfinalen mod England er et af VM-historiens mest omdiskuterede, og hans efterfølgende solomål i samme kamp er et af de bedste.
Danmark VM-debuterede med et fremragende hold og Preben Elkjær som indledende rundes største stjerne.
Siden tabte Sepp Pionteks tropper 1-5 til Spanien, og det danske sprog fik tilføjet begrebet "en Jesper Olsen" efter Olsens fatale fejlaflevering, der satte spanierne i gang.
På billedet bæres Diego Maradona med VM-pokalen rundt på Estadio Azteca efter finalen mod Vesttyskland. Carlo Fumagalli/Ritzau Scanpix
1982 i Spanien:
Vesttyskland fik hele verden på nakken med en berygtet "snydekamp" mod Østrig, hvor de to nabolande spillede på resultatet, der sendte dem begge videre på bekostning af Algeriet.
Mere populære blev vesttyskerne ikke af, at målmand Harald Schumacher i semifinalen slog franskmanden Patrick Battiston bevidstløs med en vild tackling.
Til neutrale tilskueres lettelse tabte vesttyskerne finalen til Italien, der nød godt af, at angriberen Paolo Rossi pludselig vågnede og gjorde sig til VM-topscorer med seks mål i de sidste tre kampe.
Rossis hattrick sendte også et sprudlende Brasilien ud af et ujævnt VM, hvor titelforsvareren Argentina - trods forstærkning af Diego Maradona - skuffede.
På billedet bæres en bevidstløs Patrick Battiston ud af banen efter Harald Schumachers berygtede tackling i semifinalen mellem Vesttyskland og Frankrig. Ved båren ses anfører Michel Platini og holdkammerat Maxime Bossis (til højre). Vesttyskeren til venstre er Wolfgang Dremmler. -/Ritzau Scanpix
/ritzau/