Han havde selv lagt billederne på nettet. Billeder af ham selv i færd med at misbruge adskillige mindreårige.
Og han troede, at han havde skjult sit ansigt godt nok.
Men den 32-årige canadiske Christopher Poul Neil – med kaldenavnet Vico - havde forregnet sig. Og med hjælp fra teknikere fra Interpol lykkedes det politiet at genskabe mandens ansigt, få ham identificeret og efterlyst.
I morges dansk tid stoppede thailandsk politi så foreløbig sagen, da de slog en klo i canadieren i det nordøstlige Thailand blot en dag efter manden ankom til landet – formentlig på flugt fra efterlysningen.
’Vico’ er nu anholdt, fængslet i Bangkok og vil formentlig bliver udleveret til de canadiske myndigheder, hvor han skal stå til ansvar for sine forbrydelser.
- Lad alle kriminelle og flygtede bide mærke i, at Interpol og vores samarbejdspartnere i 186 lande, offentligheden og internettet tilsammen giver ufatteligt muligheder for at jage de kriminelle og finde dem uanset, hvor de forsøger at gemme sig, siger Ronald K. Noble, generalsekretær i Interpol i en pressemeddelelse.