Det skal være slut med den skæve konkurrence på bilmarkedet. Et leasingfirma kan registrere en bil til lavere afgifter end en privatperson kan. Dermed kan de lease den ud på prismæssigt unfair vilkår i forhold til, hvad det koster at købe en bil.
Det betyder, at staten taber milliarder af kroner i tabte afgiftsindtægter, fordi flere og flere hopper på leasingvognen. Det skriver Jyllands-Posten.
Men det var ikke hensigten med leasingmodellen, lyder det fra SF til DF. Og nu vil de bede skatteminister Troels Lund Poulsen (V) om at lukke leasinghullet.
"Vi kan ikke bare lade stå til, når der i den grad er gigantiske underskud på statens finanser. Så kan vi ikke acceptere, at der uhensigtsmæssigt forsvinder milliardbeløb," siger skatteordfører Nick Hækkerup (S) til avisen.
I den pressemeddelelse skriver Skat, at man vil ændre praksis for at stoppe eventuelt misbrug, hvis det viser sig, at leasingfirmaernes lavere beskatning er uhensigtsmæssig eller ulovlig.