Hun er jysk. Vestjysk. Og penge, skulderklap og ros har hele livet prellet af på hende. Senest har selve USA’s ekspræsident Bill Clinton måttet se sin anerkendelse omdirigeret.

Måske derfor er Elly Vesterager også lidt på vagt, når man ringer hende op.

»Du vover på at rose mig for noget. Det er afrikanerne, der skal klappes af.«

Folkepensionisten fra Videbæk i Vestjylland har ellers grund til at glæde sig. I 15 år har hun via sin kristne u-landsorganisation Projekt U-landshjælp til Selvhjælp kæmpet for at forbedre forholdene for blandt andet bananbønder i Tanzania, og nu er det så kommet frem, at Elly Vesteragers lille organisation har fået en af de største anerkendelser i branchen – Bill Clinton har sat den på listen over fattigdomsprojekter, han synes, bør støttes.

Går stille med dørene

»Ja, vi fik det at vide engang i efteråret. Men vi er jo vestjyder, så vi skryder ikke så højt. Du kender hønen, der lægger et æg og laver en farlig larm, og skildpadden, der lægger en masse men ingenting siger.«

En varm snebold

Hun vil dog godt komme med sit bud på, hvorfor Clinton har valgt at støtte projektet.

»Vi har fundet det rigtige koncept. Vi har fundet en tanzaniansk agronom, som selv har været lige så fattig som de fattige, så han kan tale et sprog, de forstår,« siger Elly Vesterager.

Og det virker.

Afrikanerne deler viden

»Han spørger dem: Jeg har været lige så fattig som jer – vil I blive ved med at være fattige? Og så tilbyder han dem undervisning, og så underviser de andre. Ja, de skriver faktisk under på, at de vil give deres viden videre til andre,« siger hun og er ikke i tvivl om, hvilket billede der bedst illustrerer udviklingen i glohede Tanzania.

»Det breder sig. Som en snebold.«