Bilka i Tilst holder lukket, efter at en del af taget i nat styrtede sammen. Det skriver Politiken.
Ingen kom til skade, da et stykke af taget på to gange ti meter i nat kollapsede, formentlig på grund af vægten fra den sne, som lå på taget. Teknikere er nu sat til at undersøge kollapset nærmere.
Efter episoden har Dansk Supermarked besluttet at lave ekstraordinære eftersyn af tagene på virksomhedens 14 Bilka-varehuse og tre A-Z-forretninger, så kunder og medarbejdere ikke skal frygte for nye sammenstyrtninger.
Bilka i Tilst holder lukket, ind til der er ryddet op, og taget er stabiliseret.
Bilka-taget er ét i en række tage, der har måttet give efter for snemasserne. Tidligere på ugen var det Gigantium i Aalborg, Thyhallen i Thisted og en gokarthal i Århus.