Natten til i dag kørte to mænd i en sø efter en dramatisk biljagt.
Med bilen fyldt med tyvekoster, kørte mændene ned i en sø, men på trods af uheldet, lykkedes det de to mænd at slippe fra poltiet.
Det skriver Østjyllands Politi ifølge presse-fotos.dk i døgnrapporten.
Mændene havde begået indbrud i Skødstup, hvorefter politiet var blevet tilkaldt.
Her besluttede de to mænd så at flygte fra stedet, mens politiet satte efter bilen.
Biljagten endte, da de to mænd kørte ind på en mark og bilen kørte i en mindre sø.
Herfra flygtede de to mænd til fods og politiet mistede dem af syne.
Hundepatruljerne ankom også til stedet, men det hjalp heller ikke på at finde tyvene.
Østjyllands Politi skriver i døgnrapporten, at politiet fortsat leder efter de to mænd.