Først dræbte han hunden, så skar han ørerne af den og endelig smed han den i et buskads. Det lyder langt ude og makabert, men var i virkeligheden resultatet af et logisk ræsonnement.
Manden påkørte torsdag aften den strejfende hund i Ølgod i Sønderjylland. I den situation skal hundeejeren betale skaderne. Da bilisten mente at vide, at hundes id-chip sidder i ørerne, skar han dem af for senere at kunne få identificeret ejeren. Det skriver Dr.dk.
Da manden ringede til politiet, for at få de afskårne ører scannet, blev han dog oplyst om, at chippen sidder i halsen. Så Falck måtte rykke ud og hente hunden, der nu bliver scannet for at finde den rette ejermand.