En 54-årig kvinde blev i aftes kørt på sygehuset med kvæstelser på benene, da hun i bil kørte ind i en hest på springtur.
Hesten var stukket af fra en indhegning i nærheden, da den løb ud på motortrafikvejen ved Isterødvej og Odderdamsvej i
Hillerød ved 23-tiden. Det skriver Tv2.dk.
Hesten blev dræbt på stedet, mens bilen blev trykket så meget sammen, at kvinden ikke kunne komme fri af sig selv.
Først efter en time lykkedes det redningsfolkene at få hende skåret fri og få hende kørt på sygehuset.