Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har været involveret i et trafikuheld i hovedstaden Kyiv.
Det oplyser hans talsmand torsdag.
En bil kolliderede sent onsdag med Zelenskyjs bil og flere andre i den bilkolonne, som ledsagede ham.
Zelenskyj blev tilset af en læge, men præsidenten havde ingen skader, skriver talsmanden på Facebook.
Værre gik det for chaufføren i bilen, som påkørte kolonnen. Vedkommende blev kvæstet og blev kørt til hospitalet.
Politiet i Kyiv er i gang med at efterforske, hvordan det gik til, skriver præsidentens talsmand
Zelenskyj var vendt tilbage til hovedstaden efter tidligere på dagen at have besøgt byen Izjum i det østlige Ukraine.
Izjum blev besat af de russiske styrker i maj. Men i weekenden lykkedes det de ukrainske styrker at tilbageerobre den strategisk vigtige by.
Den seneste uge er det lykkedes Ukraine at tilbageerobre et større antal byer og landsbyer i regionen Kharkiv. Izjum ligger på grænsen mellem de to regioner Kharkiv og Donetsk.
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.