En fodgænger har fået alvorlige kvæstelser efter at være blevet påkørt af en bil i Nykøbing Falster onsdag eftermiddag, oplyser politiet.
Bilisten kørte væk fra stedet, men blev siden anholdt af en politipatrulje på Lolland, lyder det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Fodgængeren blev med helikopter fløjet til behandling på et hospital.
Ulykken skete ved Vestenborg Allé og Engboulevarden, har politiet oplyst på Twitter.
Fodgængeren er en mand på 46 år. Bilisten er en kvinde på 33 år.
/ritzau/