Onsdag eftermiddag mistede en 52-årig kvinde livet, da hendes bil blev ramt bagfra af en anden bil.
Ifølge politiet var den 37-årige fører af den anden bil påvirket af både alkohol og narko, da ulykken skete. Desuden var han frakendt sit kørekort.
Torsdag blev han derfor fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for uagtsomt manddrab og flere overtrædelser af færdselsloven. Her blev han varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.
- Han nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab, men erkender i det store hele overtrædelserne af færdselsloven, siger Jakob Kjær Ratz, der var anklager i grundlovsforhøret.
Den 37-årige kærede ikke afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
Ulykken skete på Aalborgvej - hovedvej 13 - ved Thorning, der ligger cirka 20 kilometer syd for Viborg.
Kvinden holdt stille og ventede på at kunne svinge til venstre, da hendes bil blev ramt bagfra. Sammenstødet betød, at hendes bil blev skubbet over i den modsatte kørebane.
Her blev kvindens bil ramt frontalt af en modkørende.
- Nu skal bilinspektøren færdiggøre sine undersøgelser for at fastlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken, og lægelige undersøgelser skal blandt andet fastslå den sigtedes promille, siger Jakob Kjær Ratz.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.